
Online infomøde: Sommerskolen 2026
Vær med, når vi holder online infomøde om Sommerskolen 2026, og hør mere om sommerens sjoveste oplevelse for de 8-17-årige.
Du skal vælg Konfirmation, hvis du bor i udlandet og gerne vil konfirmeres i Danmark som en del af dit ophold på Den Danske Sommerskole.
På holdet forbereder du dig til konfirmationen sammen med andre unge danskere fra hele verden. I arbejder med kristendom, tro og de store spørgsmål i livet, samtidig med at I bliver en del af fællesskabet på Sommerskolen.
Siden 2013 er omkring 150 unge blevet konfirmeret på Den Danske Sommerskole.

I løbet af de 17 dage får du ca. 75 lektioner med konfirmationsundervisning. Her arbejder I blandt andet med kristendom, etik, moral og næstekærlighed og taler om, hvad tro og kristendom kan betyde i dag.
Du kommer også til at lære salmer og sange at kende, blandt andet fra Den Danske Salmebog.
Undervisning både i og uden for klasselokalet
Undervisningen foregår ikke kun på skolen. I besøger også kirker og deltager i forskellige gudstjenester, så du får indblik i folkekirkens traditioner, ritualer og kirkeliv.
Det giver dig mulighed for både at forberede dig fagligt og personligt til konfirmationen og samtidig lære mere om danske kirkelige traditioner.
Kort fortalt
Konfirmationsundervisningen varetages af to konfirmandundervisere, mens selve konfirmationen forestås af den lokale præst.
Undervisningen foregår på Den Danske Sommerskole, og opholdet afsluttes med konfirmationen i Brahetrolleborg Kirke på Fyn på den sidste dag af Sommerskolen.
Konfirmanderne er samtidig en del af Sommerskolen på lige fod med de øvrige elever. Når der ikke er konfirmationsundervisning, deltager de derfor i aktiviteter, ture og det sociale fællesskab med de andre børn og unge på Sommerskolen.


Hvordan er det at være på konfirmationsholdet på Den Danske Sommerskole? Her kan du møde nogle af vores tidligere konfirmander, og høre dem fortælle om undervisningen, fællesskabet og om at blive konfirmeret i Danmark på den traditionelle danske måde.
It was a really nice environment created by the people and the teachers, and I think everyone at this school is really nice and easy to talk to.
Inden du tilmelder dit barn Konfirmation, er der nogle ting, som er vigtige at vide. Her kan du læse om, hvem linjen er for, hvilke krav der gælder i forbindelse med dåb og konfirmation, og hvordan du tilmelder dit barn.



Det er en enestående mulighed for at styrke kendskabet til Danmark og det danske sprog og samtidig blive venner med andre danske børn i samme situation.

Vær med, når vi holder online infomøde om Sommerskolen 2026, og hør mere om sommerens sjoveste oplevelse for de 8-17-årige.

Overvejer du, om dit barn skal starte til Skoledansk 0.-9. klasse? Kom til infomøde og hør mere om vores unikke onlineskole
På sommerskolen laver alle eleverne en række spændende aktiviteter om eftermiddagen på tværs af linjerne.
Man kan vælge forskellige typer af aktiviteter:
Vi lægger også vægt på, at eleverne har tid til at hygge sig med hinanden omkring et bål eller med en film om aftenen.


Mød Martha og Elise og alle de andre fra Sommerskolen, når vi tager dig med en tur rundt på skolen. Vær med fra tidlig morgen på løbeturen til undervisningen, volleyball-turneringen, en tur forbi slikboden og til dagen slutter med grill og fællesdans.
Vi ses på Sommerskolen 🙂