
Hvad er Den Danske Sommerskole for en størrelse?
Bliv klogere på Sommerskolen og Familie-Sommerskolen, og på, hvad børn, unge og familier kan få med hjem i bagagen fra en sommer i Danmark.



Fotoreportage: Julie Toftgaard Jensen (koordinator på Den Danske Sommerskole) og Jan Ladefoged Mikkelsen (Leder af Den Danske Sommerskole).
Fotos: Medarbejdere og elever på Sommerskolen.
Den Danske Sommerskole er en unik oplevelse for udlandsdanske børn og unge. I artiklen her, der er bragt i vores trykte medlemsmagasin DANES i 2021, kan du blive klogere på, hvad man kan opleve på vores to ophold, Sommerskolen og Familie-Sommerskolen.
Sommerskolen byder hvert år i juli måned på et 17-dages ophold for børn og unge (10-17 år) med danske rødder. Sommerskolen er hverken en camp eller en sommerlejr men en skole, hvor lærere med linjefag i dansk har faglige mål for undervisningen. Børnene bliver introduceret til danske undervisningsformer, hvor gruppearbejde og samarbejde er nøgleord.

”I aften har der været 80’er fest på Sommerskolen i Balle. Her er nogle af de festglade unge på den røde løber på vej til en fin middag før diskoen.”
Lige siden begyndelsen i 1981, da Sommerskolen første gang løb af stablen med 31 tilmeldte elever, har fokus været på undervisning i dansk sprog og kultur. Visse aktiviteter har naturligvis ændret sig med tiden, men Sommerskolen hviler som altid på de danske højskoletraditioner med vægt på fællesskab, samvær og sang.
I de seneste år på Sommerskolen er det også blevet muligt bl.a. at tage en 9. klasse afgangseksamen i dansk (i samarbejde med Danes Worldwides onlineundervisning) og følge konfirmationsundervisning samt blive konfirmeret. Og unge, der står over for at skulle flytte til Danmark i forbindelse med eksempelvis uddannelse, kan nu også følge det målrettede forløb Tilbage Til Danmark. MANGLER LINK
På Sommerskolen er fællesskab og kammerat skab helt centralt! Alle, som kommer på Sommerskolen og FamilieSommerskolen, skal føle, at de er med i et større fællesskab – og allerhelst opbygger de nogle stærke og langvarige relationer til andre elever. Alt dette er vigtigt for deres oplevelse af at have fået en fantastisk sommer i Danmark.

Elevtallet er med tiden steget til flere end 500 elever på en årgang, og de sidste 40 år har sammenlagt flere end 10.000 udlandsdanske børn og unge således været på Den Danske Sommerskole. 2021 var med usikkerhed og rejserestriktioner i flere lande et særligt år pga. pandemien. Dog deltog også i år 293 børn og unge fra 51 lande.
Familie-Sommerskolen blev realiseret første gang i 2016 og er et tilbud til familier med børn i alderen 6-13 år, hvor man i et 9-dages ophold i trygge omgivelser med en voksen i familien kan ’smage’ på Sommerskolen. Mens børnene undervises, er der aktiviteter eller danskundervisning for de voksne, som således ligeså oplever glæden ved det særlige fællesskab i det dansk/internationale miljø. Formålet her er det samme som for Sommerskolen, og at dømme efter deltagernes positive evalueringer siden 2016 er udbyttet også her stort, selvom forløbet dog er kortere.
I 2021 deltog 110 børn og voksne på Familie-Sommerskolen.

”Der er gang i den på Balle i dag! Vi holder temadag om demokrati, hvor vi blandt andet har lært om demonstrationer. Team 1 har lavet skilte og demonstreret på hele skolen og foran afdelingsledernes kontor. Der blev demonstreret om at spille mere battle og for at få mere skærmtid. Demokratidagen fortsætter med en række aktiviteter lige om lidt, og vi glæder os!”
Det gennemgående tema for alt i og omkring både Sommerskolen og Familie-Sommerskolen er først og fremmest at give deltagerne en tættere tilknytning til Danmark. Det primære indhold i et ophold er undervisning i dansk sprog og kultur. Det unikke møde med ligestillede internationale børn og unge – alle med danske rødder – har dog også betydelig indflydelse på elevernes identitet og følelsen af at høre til.
På Sommerskolen får eleverne sammen et hav af spændende oplevelser. Livslange venskaber knyttes, og eleverne rejser hjem med rygsækkene fulde af internationale kontakter. Via Sommerskolen opstår et særligt netværk blandt eleverne, fordi de bor, spiser, lærer, oplever, synger og griner sammen 24/7 i 17 dage.
Dansk sprog og kultur, sjove og kreative aktiviteter – og stedet, hvor livslange venskaber begynder.
Tag med på vores sommerskole for børn og unge mellem 8-17 år eller familie-sommerskole for forældre og bedsteforældre med børn mellem 6-13 år.

Bernstorffsminde Efterskole: Det er vigtigt, at der på alle Sommerskolens afdelinger er de nødvendige faciliteter med god plads til, at alle vores deltagere kan udfolde sig inden for sport, musik, kunst og friluftsliv. Vi vælger derfor oftest at ’indkvartere’ os hver juli måned på danske efterskoler, da disse er bygget op omkring samme tanker om fællesskab, spisning og aktiviteter. Det er dernæst vigtigt, at maden har en god og sund standard, og at skolerne har en geografisk placering i forhold til logistik og besøg udefra.

Siden 2016 har også børn ned til 5 år, ledsaget af en (bedste)forælder, haft mulighed for at komme på Familie-Sommerskolen. Og ligesom med Sommerskolen er det hverken en ’camp’ eller en ’sommerlejr’ men en rigtig skole – og at dømme efter deltagernes positive evalueringer år efter år er udbyttet ligeledes stort, selvom forløbet er kortere: Cirka 70% af alle deltagere på Sommerskolen vender tilbage efter første ophold.
På Den Danske Sommerskole er det ambitionen, at eleverne opnår et større kendskab til Danmark og det danske sprog. De skal desuden udvikle sig personligt i fællesskabet. Sommerskolen og Familie-Sommerskolen afholdes på efterskoler rundt i Danmark, og på ægte skolemanér gør eleverne bl.a. selv rent på deres værelse, lægger sengetøj på og deles om opryddertjansen i spisesalen. En del af det danske uddannelses- og dannelsessyn er nemlig at have medansvar allerede fra en tidlig alder.

På udflugt med Sommerskolens skoledanskklasser på Bernstorffsminde. Først besøgte eleverne en bondegård i Broby, hvor de bl.a. lærte om køer og mælke produktion og fik en tur i kobussen. Derefter blev ærmerne smøget op med jordbær plukning på plukkede – eftermiddagens høst endte tilbage på Sommerskolen naturligvis ud i jordbær med fløde. Foto: Louise Sønæs Jensen
Eleverne har gode rammer at udfolde sig på da efterskolerne, hvor Den Danske Sommerskole og Familie-Sommerskolen forløber, har mange og gode faciliteter og ligger omgivet af dansk natur.
Det unikke møde mellem ligesindede børn og unge (alle med danske rødder) har en vigtig indflydelse på elevernes identitet og deres følelse af at høre til.
Sommerskolen og Familie-Sommerskolen er de eneste skoler i Danmark, der i et og alt er fokuseret på familier i udlandet med danske rødder. At bo, spise, lære, opleve, synge og grine sammen nonstop i 17 dage midt i Danmark sammen med ligesindede internationale danskere er en oplevelse for livet!

Bliv klogere på Sommerskolen og Familie-Sommerskolen, og på, hvad børn, unge og familier kan få med hjem i bagagen fra en sommer i Danmark.

I 40 år har Den Danske Sommerskole samlet udlandsdanske børn om dansk sprog, kultur og venskaber for livet. Læs med i jubilæumshistorien.

Fra 31 elever i 1981 til 500 i dag: Få historien om Sommerskolen, hvor dansk sprog, kultur og venskaber går hånd i hånd.