Hvorfor skal jeg lære dansk?

Det er aldrig for sent at komme i gang med at lære sprog. Heller ikke dansk. Her finder du tre gode grunde til at lære dansk!

”Fransk er meget nemt: hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem.” Sådan sagde den gamle humorist, Storm P. Men helt så enkelt er det ikke at lære et nyt sprog – det ved de fleste, som har forsøgt.

Der er ellers nok at vælge imellem, for der bliver talt mellem 5.000 og 7.000 forskellige sprog over hele verden. Der er flest mennesker, der taler mandarin (dvs. kinesisk), engelsk og arabisk. Men der er også en masse sprog, som kun tales af ganske få mennesker.

Fx sproget emberá-baudó i Colombia, der kun tales af få tusinde indianere fra Baudó-stammen. Eller øvre tanana, der bliver talt af den indfødte Athabaskan-stamme i det østlige Alaska. I 2009 blev sproget kun aktivt talt af 24 mennesker.

Dansk er også et af de sprog, som ikke så mange mennesker taler, men som dog ligger i Top 100 i verden – nærmere betegnet på en 89.-plads. Og selv om dansk altså er et ”lille” sprog, er det et vigtigt sprog. I hvert fald for alle (os), der har en eller anden form for tilknytning til Danmark.

Rigtigt mange ord

Der er meget at lære, men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Nogle hævder, at man kan lære et nyt sprog på ca. ½ år – alt afhængig af hvilket sprog, det drejer sig om, og hvilket modersmål man selv har. Men for rigtigt at få det til at fungere, tager det nok lidt længere tid.

Men hvor meget er der så helt konkret at lære? Hvor mange ord er der fx i dansk? Ja, ifølge Dansk Sprognævn er det svært at tælle antallet af danske ord, men man har alligevel gjort forsøge og er kommet frem til, at det samlede danske ordforråd formentlig er på mere end en million ord. Børn i første klasse kan 5.000-10.000 ord, mens mange voksne behersker 50.000-70.000 ord.

Så der er rigeligt at tage fat på.

Vi har her samlet viden om, hvad der kendetegner en TCK’er – på godt og ondt.

De har et udvidet verdensbillede og en forståelse for, at der er flere måder at anskue en problemstilling på. Endvidere registrerer TCK’erne samfundsmæssige og sociale normer – og indretter sig efter dem. Med andre ord har de nemmere ved at tilpasse sig i forhold til ’monokulturelle’ børn og unge. TCK’ernes egen kultur og livsstil bliver justeret, afhængig af hvor de befinder sig. Ud over de mange positive aspekter det fører med sig, kan det også risikere at føre til børn og unge med manglende tilhørsforhold og loyalitet mod én bestemt kultur eller samfundsnorm.

Deres kulturelle tilpasningsevne stammer fra deres opvækst, som er påvirket af mange forskellige kulturer. TCK’erne har rigtig gode tværkulturelle kompetencer og bevæger sig ubesværet på tværs af nationale, etniske og organisatoriske kulturer.

Men den multikulturelle opvækst kan også give nogle udfordringer i form af rodløshed og manglende tilhørsforhold, idet de typisk skal rumme et spænd af meget forskellige kulturer.

Mange TCK’ere opfatter det ikke som mærkeligt, at deres bedste venner ikke er bosat i samme by, land eller verdensdel – deres fælles referencer knytter sig ikke til det fysiske sted, men til deres venskab.

Det er ikke overraskende, at mange TCK’ere har vanskeligheder med at besvare spørgsmålet: Hvor kommer du fra? For skal svaret være min nationalitet, eller landet hvor jeg blev født, eller i det land hvor jeg har boet længst? Men de er meget bevidste om deres nationalitet – omend de ikke 100 % identificerer sig med en eksakt kultur. De danske TCK’ere, vi møder hos Danes Worldwide, er stolte over at være danske, men de har ofte en begrænset forståelse for, hvad der fx sker i Danmark her og nu.

Der er flere grunde til dette. Overordnet set flytter de fra et internationalt miljø til en dansk hverdag, hvor de typisk ikke har et netværk udover familien. Endvidere vil et potentielt netværk i fx et studiemiljø typisk have baggrund i en monokultur, hvorimod TCK’erens udgangspunkt er multikulturel – hvilket kan være en udfordring for de hjemvendte.

Men også deres manglende viden om og erfaringer med at bo i Danmark, spiller ind – typisk har Danmark været en feriedestination. TCK’erne har således ofte ikke kendskab til deres egen (danske) generations værdier, for mange TCK’ere skal den danske hverdag og samfundsnormerne (gen-)læres og (gen-)accepteres.

Der skal ikke herske tvivl om, at TCK’ere ikke blot er multikulturelle, men også typisk kan begå sig på flere sprog end deres jævnaldrende generation i Danmark. De vil typisk være flydende i mere end et fremmedsprog, og da mange har haft hele deres skolegang på internationale skoler, har de ofte engelsk som 1. sprog, måske dansk som 2. sprog og fx fransk, tysk eller spansk som 3. sprog.

Hos Danes Worldwide anbefaler vi, at alle udlandsdanske TCK’ere lærer og udvikler deres danske sprog, idet sproget er en vigtig del af dannelsen af deres danske identitet. Ligesom det rent praktisk giver flere uddannelses- og jobmuligheder.

Ordbogen

Historik: Hvad er en TCK’er?

Den amerikanske sociolog Ruth Hill Useem var i 1950’erne den første til at bruge udtrykket Third Culture Kids (TCK). Hendes definition af TCK’ere er: børn og unge der har boet et eller flere steder uden for deres forældres hjemland i løbet af deres opvækst. Klik her for den originale, engelske definition.

Karrierevalg, der kan lede til TCK’ere, er primært, men ikke begrænset til: militær (på engelsk ofte refereret til som et ”military brat”), regeringsarbejde (på engelsk ofte refereret til som et ”foreign service kid”), religiøst arbejde (på engelsk ofte refereret til som et ”missionary kid”), eller udsendt i kommerciel sammenhæng for en virksomhed, organisation eller lign. (ofte puljet som ”business TCK”).

I takt med øget globalisering ser vi en eksplosiv vækst i antallet af TCK’ere, og som en naturlig konsekvens også flere såkaldte Adult Third Culture Kids (ATCK), altså en TCK’er, der er blevet voksen, men med i sin baggage har mange både gevinster og fordele såvel som store udfordringer fra livet som TCK’er.

“The term “Third Culture Kids” or TCKs aws coined to refer to the children who accompany their parents into another society.”

Useem, 1993

Vil dit barn være med i en TCK-gruppe?

Mange børn oplever, at det er svært at finde sig til rette både kulturelt og socialt, når de boet i udlandet.

Styrk Familierne inviterer alle børn, der er kommet tilbage til Danmark efter kortere eller længere tid i udlandet, til at være med i en børnegruppe. Grupperne mødes enten fysisk eller online, og det er gratis at være med.

Læs mere om TCK-grupperne her MANGLER LINK