”Fransk er meget nemt: hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem.” Sådan sagde den gamle humorist, Storm P. Men helt så enkelt er det ikke at lære et nyt sprog – det ved de fleste, som har forsøgt.

Der er ellers nok at vælge imellem, for der bliver talt mellem 5.000 og 7.000 forskellige sprog over hele verden. Der er flest mennesker, der taler mandarin (dvs. kinesisk), engelsk og arabisk. Men der er også en masse sprog, som kun tales af ganske få mennesker.

Dansk er også et af de sprog, som ikke så mange mennesker taler, men som dog ligger i Top 100 i verden – nærmere betegnet på en 89.-plads. Og selv om dansk altså er et ”lille” sprog, er det et vigtigt sprog. I hvert fald for alle (os), der har en eller anden form for tilknytning til Danmark.

Set ud fra anvendeligheden er det en god idé at lære netop engelsk, arabisk eller kinesisk. Men hvorfor kaste sig ud i at lære dansk? Det er trods alt ikke ligefrem et verdenssprog.

Ja, nogle få, men meget entusiastiske mennesker rundt om i verden, lærer sig dansk, fordi de vil kunne læse H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Karen Blixen på originalsproget. Men for langt de fleste andre, der kaster det ud i danskundervisningen, handler det oftest om personlige relationer.

Fx at man har rødder i Danmark. Det vil typisk sige børn, som har mindst en dansk forælder, men som måske aldrig har boet i Danmark. Eller fx slet ikke – eller kun i meget begrænset omfang – har lært at tale dansk. Eller børn, som i en årrække bor og går i skole i udlandet, fordi deres forældre er udlandsdanskere eller expats.

Men dansk er ikke kun af interesse for børn og unge. Også voksne udlændinge, som får en dansk kæreste og/eller stifter familie med en dansker, kan have glæde af at lære dansk. Og derfor vil der være et incitament for at kende til partnerens baggrund.

Og heldigvis gælder der én helt særlig regel: Det er aldrig for sent at komme i gang med at lære sprog. Heller ikke dansk.