Spring til indhold
Danes Worldwide logo

Muligheden for generhvervelse af dansk statsborger­skab er genindført

Læs om den nye 5-årige periode, hvor tidligere danske statsborgere igen kan søge om at generhverve dansk statsborgerskab.

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at der i torsdags, den 3. juni 2021, blev indført en ny 5-årig periode, hvor det vil være muligt for tidligere danske statsborgere, at søge om generhvervelse af det danske statsborgerskab.

Før 2015 anerkendte Danmark ikke dobbelt statsborgerskab og derfor mistede man automatisk sit danske statsborgerskab, hvis man søgte om fremmed statsborgerskab inden da.

Danes Worldwide var instrumentale for at få anerkendt dobbelt statsborgerskab og da reglerne blev ændret, indførte man derfor en midlertidig periode på 5 år, hvor man som tidligere dansk statsborger kunne ansøge om at generhverve sit danske statsborgerskab.

Denne midlertidige periode udløb den 31. august 2020 til stor ærgrelse for Danes Worldwide og mange af vores medlemmer. I Danes Worldwide mener vi, at tidligere danske statsborgere altid bør have muligheden for, at kunne generhverve sit danske statsborgerskab.

Derfor har vi i gennem de sidste par år gjort politikere og Udlændinge- og Integrationsministern opmærksom på, at der forsat er mange tidligere danske statsborgere, som enten ikke vidste, at de havde mistet deres danske statsborgerskab eller ikke kendte til fristen for at søge om generhvervelse.

Det er derfor med stor glæde, at vi kan fortælle, at der i torsdags, den 3. juni 2021, blev indført en ny 5-årig periode, hvor det vil være muligt for tidligere danske statsborgere, at søge om generhvervelse af det danske statsborgerskab. Den nye periode løber fra 1. juli 2021 til 1. juli 2026.

Danes Worldvide skrev et høringssvar til lovforslaget tilbage i december 2020, som kan ses her.

Sådan kan vi hjælpe dig

Du kan altid gå i vidensbanken og finde svar på dine spørgsmål.

Vi har også løbende webinarer om forskellige juridiske emner. Du finder kalenderen her.

 

Kontakt os

Generalsekretær Anne Marie Dalgaard udtaler:

I Danes Worldwide er vi meget glade for, at vores arbejde har båret frugt og politikerne har lyttet til udlandsdanskernes behov. Det er meget positivt, at vores medborgere i udlandet endelig kan komme til at kalde sig danske statsborgere igen.

Vi havde håbet, at der ikke ville være lavet en ny tidsbegrænsning for generhvervelse, men overordnet er vi meget positivt stemt over for lovændringen.

Se den vedtagne lov og ændringen vedrørende generhvervelse i lovens § 2 her.

En smilende jurist sidder ved et skrivebord foran en computerskærm.

Lad os stå for sagsbehandlingen

Vores team af erfarne jurister kan hjælpe med dig med en effektiv sagsbehandling af din ansøgning om dansk statsborgerskab eller familiesammenføring. Vi hjælper med at finde den nødvendige dokumentation,  udfylde ansøgningen korrekt og holde kontakten med de relevante myndigheder.
“Lisbeth er fantastisk. For det første hjalp hun os med overhovedet at forstå reglerne. For det andet hjalp hun os med sikre, at vi fandt de rigtige papirer frem.”
Kirsten Helin, medlem af Danes Worldwide
Sådan kan vi hjælpe med din sag

Find flere artikler om dansk statsborgerskab